Clairvoyance
En clairvoyance kan være en hjælp til dig, der gerne vil foretage positive forandringer i dit liv.
Vi mennesker har ofte udfordringer, der gentager sig. Det kan være inden for alle livsområder. Fx. job, kærlighed, økonomi osv. Ofte er forklaringen på disse gentagne udfordringer ikke uheld, men at det nærmere er vores egne negative overbevisninger og uafklarede følelser fra fortiden, der fastholder os i ikke at leve vores liv på bedst mulig måde.
I så fald kører vi på automatpilot, og vores handlinger styres i høj grad af gamle livsbegrænsende overbevisninger og følelsesmæssige blokeringer. Via clairvoyance er det ofte muligt at opsamle, hvordan dette kan skabe gentagne følelses- og handlingsmønstre i dit liv, der kan være medvirkende til at du ikke bevæger dig i den retning du gerne vil på et eller flere livsområder.
Ved at få belyst dette i en clairvoyance får mennesker ofte en aha oplevelse og en erkendelse, der åbner op for nye positive handlingsmuligheder i deres liv. Der kan også forekomme rådgivning til hvilke valg og ændringer, der vil hjælpe dig med at bevæge sig hen imod en mere ønskværdig og afbalanceret fremtid.
Clairvoyance kan være en hjælp til at afklare specifikke problemstillinger eller som inspiration til nye muligheder i dit liv. Den er et godt redskab, hvis du står i en svær situation eller overfor et vigtigt valg. Her kan en clairvoyance hjælpe dig med at se din situation fra et andet perspektiv og til at få et større overblik over dine muligheder. Du kan også få hjælp til en bedre selvindsigt og selvværd, da du kan blive gjort opmærksom på ressourcer, som du måske ikke er helt bevidst om at du indeholder. Ved at komme i kontakt med og arbejde med dine ressourcer får du et godt redskab til at bevæge dig hen imod større glæde og tilfredshed i dit liv.
For at få en god oplevelse er det vigtigt, at du ikke fortæller den clairvoyante om dine udfordringer, hverken når du bestiller tid eller under selve clairvoyancen. De informaioner vi modtager clairvoyant, går igennem den clairvoyantes bevidsthed, så hvis du fortæller for meget, vil det påvirke den clairvoyante.
Under selve clairvoyancen skal du åbent og ærligt svare ja eller nej på de informationer du får, men helst heller ikke mere. Hvis du her vildleder den clairvoyante, kan du ikke forvente at få en god clairvoyance.
Før du endeligt beslutter om du kunne tænke dig at få en clairvoyance, vil vi opfordre dig til at læse afsnittet om etik, da her står nogle af de ting, du ikke kan forvente at få at vide i en clairvoyance.
En clairvoyance varer ca. en time, og du kan få den optaget på CD.
Har du fået lyst til en clairvoyance, kan du kontakte os Clairvoyante Rådgivere.
Vil du vide mere om kontakt til afdøde.
|